Rekordfisk før og nu

Af Per Ekstrøm

Dette er ikke en fuldstændig gennemgang af historien om danske rekordfisk, dertil er emnet alt for omfattende, men enkelte spots over begivenheder, som jeg mener hører til under kategorien: ”Fiskerekorder”, og som har afgørende betydning for den officielle registrering af danske rekordfisk, vi har i dag.

Løse rygter og manglende dokumentation

Løse rygter og manglende dokumentation var tidligere kendetegnet for store fisk, hvis ikke der ligefrem var tale om de almindeligste arter. Meget ofte var det sådan, at en eller anden havde hørt om en stor fisk fanget her eller der, men da mange lystfiskere ikke ville ud med stedet, kunne det være svært at få be- eller afkræftet rygtet. Det kunne jo være, at man fremover ikke havde lokaliteten for sig selv. Derfor gik man stille med dørene. Det med at tage et foto af fangsten var heller ikke synderligt udbredt med mindre, der var tale om en virkelig stor fisk. En fisk der siden 1929 har fascineret alle er slet ikke fanget på stang og hjul, men størrelsen er så voldsom, at den er blevet til en myte – og om den virkelig var så stor diskuteres stadig. Det er den legendariske ”Grarup gedde” på 26,5 kilo. 150 cm lang og med en omkreds på 63 cm. Den blev fanget på et selvfiskende redskab, der var udlagt aftenen forinden, men da fangeren så hvor stor gedden var, fik den et skud hagl. På grundlag af de billeder, der efterfølgende blev taget, er der mange som gennem tiden har stillet spørgsmål ved størrelsen, da manden på billedet efter nogens mening må være enorm. Det er imidlertid op til beskueren at bedømme.

De første reelle registreringer i lystfiskeriregi, som jeg har kunnet finde frem til, stammer fra Lystfiskeriforeningen, som er stiftet i 1886. Allerede 1895 indførte foreningen et registreringssystem for medlemmerne og begyndte at uddele medaljer for store fisk. Den allerførste fisk, der er noteret er en gedde på 18,7 pund fanget af L.V. Eriksen d. 11. april 1894 i Birkerød Sø. Årsagen til at registreringen er sket i pund er, at Danmark først i 1913 overgik til officielle registreringer i kilo og langt op i tiden ses denne vægtangivelse af være anvendt. Det er dog let at omregne, da et dansk pund er lig med 500 gram. Et engelsk pund er noget andet. Protokollen er naturligvis ført i hånden og rummer en mængde oplysninger om fangstpladser og fisk, og er rigtig spændende læsning.

Den første, der herhjemme begyndte at systematisere danske rekordfisk på landsplan, var dansk fiskeri`s ”grand old man” – ”Cim” alias Børge Munk Jensen., der om nogen er manden, der har gjort en masse for dansk lyst- og sportsfiskeri. I 1945 begyndte ”Cim” i Berlingske Tidende hvert år at uddele pokaler til de største fisk indenfor arterne aborre, bækørred, gedde, havørred (største og fra kysten) samt torsk. Kort sagt de ”almindeligste” og mest populære fisk. Fangsten skulle bevidnes af 2 personer, der ikke tilhørte fangerens husstand, så indenfor de pågældende fiskearter var der nogenlunde styr på rekorderne. Andre fiskearter bekymrede man sig ikke rigtigt om. Blev der fanget en stor fladfisk af en eller anden art, blev den måske nævnt i de medier, der behandlede lystfiskerstof, men rigtigheden af oplysningerne blev aldrig efterprøvet. Ressourcerne manglede simpelthen.

I 1965 begyndte ”Cim” i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund at registrere de største af følgende arter: Aborre, bækørred, gedde, havørred, laks, torsk og tun. I Sportsfiskerens februarnummer det år, fremgår det, at man har registreret danske rekorder indenfor de pågældende arter. Kunne man dokumentere større fisk end de nævnte, skulle man inden en måned fremsende dokumentation til Danmarks Sportsfiskerforbund. Af nævnte arter er havørreden, laksen samt tunen stadig registreret som danske rekorder, da de er yderst veldokumenterede. Det fremgår også af artiklen, at antallet af fiskearter om muligt ville kunne udvides, men det fremgår ikke hvordan.

Det er i hvert fald ikke noget som opprioriteres og den næste liste kommer først i december 1972. Listen er nu udvidet til 13 fiskearter. Bl.a. en plettet havkat som Cim selv havde fanget på Grønland, og som på daværende tidspunkt var officiel europarekord. Faktisk hører den plettede havkat slet ikke til i vore farvande, men her var der trods alt en rekord, der på et tidspunkt både var verdens- og europarekord.

Torsken – den er stor

En fiskeart hvor man har et helt nøjagtigt forløb af rekordudviklingen fra midten af 50érne er torsken. Fisken er vor almindeligste saltvandsart, og alle kender den, så hver gang der blev fanget en stor torsk, så man tilbage og konstaterede, at her var der tale om en ny rekord. Vægtmæssigt gik udviklingen trægt i starten. I 1957 var den 23 kilo og først i 1974 kom den over 25 kilo, da Jørgen Pedersen fra Greve fangede en på 28,5 kilo. Siden blev de magiske 30 kilo nået i 1976 og den nuværende rekord på 31 kilo er fra 1997. Sidstnævnte er som den eneste af torskerekorderne gennem de seneste 50 år ikke fanget i Øresund, men på Det Gule Rev.

En anden fiskeart hvor man nøje kan følge udviklingen siden den blev registeret første gang i 1972, er sandarten, og den voksede hurtigt. På 6 år gik den fra 7,625 til 11 kilo. En stigning på over 40 procent. Bagsværd Sø var i 70érne ”leverandør” af store sandarter, og allerede i 1975 fangede Osvald Simonsen en sandart derude på 8,6 kilo. Den nuværende rekord på 11 kilo har Ulf Hansen fra Haraldsted Sø og den ligger helt tilbage til 1978. Sjovt nok har Furesøen, der ellers har en heftig bestand af sandarter, aldrig været i nærheden af de 11 kilo. Den største derfra er på 9,3 kilo, men hvis den nuværende rekord skal slås, så må det være fra Furesøen, selvom det umiddelbart ser ud som en meget svær opgave.

Masser af nye arter

I takt med at havfiskeriet blev udviklet og det blev lettere at komme længere ud på havet, resulterede det næsten omgående i, at mange nye arter pludselig så dagens lys. Saltvandsfisk som langer, pighajer og havkatte begyndte nu jævnligt at optræde i fangstrapporterne. Samtidig med at fiskeriet på det Gule Rev blev mere organiseret, var der flere og flere, der forsøgte sig ude på det ”rigtige” hav. En fiskeart som sejen har indenfor de sidste 20 år lagt rigtig meget til sin rekordvægt. Fra at ligge under 10 kilo i slutningen af 1970érne og frem til i dag, er den bare vokset og vokset. Før var en 10 kilos sej et særsyn. Nu bliver der hvert år fanget masser af 10 kilos sej i Nordsøen og på en tur med Thailand i slutningen af 90érne, blev rekorden faktisk slået flere gange på samme tur. En rekord holdt kun i 45 minutter. Så blev den slået. Vores hjemlige stribede havkat har gennemgået samme forandring. For 30 år siden var der end ikke registreret en havkat, og de første eksemplarer, der kom på listen, var fra Øresund, men det er efterhånden rene ”killinger” sammenlignet med, hvad vragene på Det Gule Rev senere har kastet af sig. Og ingen tror det slutter her.

Er der fanget havål?

En saltvandsart som her i 2008 mangler på den danske rekordliste er havålen, men ifølge en artikel i Sportsfiskeren fra februar 1964, omtales der en havål fanget af Henning Lykke Larsen fra molen i Hirtshals. Den skulle have vejet 18 kilo og været 175 centimeter lang, hvilket ikke lyder helt usandsynligt. Det berettes, at den både skulle have været dvask og ugidelig i fighten, men det lyder besynderligt, når der er tale om en havål. Ikke desto mindre er der et foto af fangeren med fangsten, og i billedet er en bil med datidens sorte danske nummerplader. En mulig forklaring kunne være, at nogle erhvervsfiskere har haft den med ind og lige før havnen smidt kræet udenbords, da den har været usælgelig. På en eller anden måde, har Henning Lykke Larsen så fået fat i den næsten halvdøde havål og trukket den i land. Om der er vidner til hændelsen vides ikke, og hvordan den er vejet vides heller ikke, men der foreligger et billede. Det er en af de mange historier uden ordentlig dokumentation.

”Vægtproblemer!”

Vægtproblemer begyndte i slutningen af 1970érne at blive et emne, som optog flere. De vægte som man vejede fangsten på, viste de nu også den korrekte vægt? Selv oplevede jeg en episode, hvor lige nøjagtig dette problem blev trukket frem til offentlig beskuelse. På en fisketur i 1977 til Det Gule Rev, havde Jens Pilgaard fra Aalborg fanget en rigtig stor lange. En lange der sandsynligvis aldrig var blevet registeret, hvis ikke venlige mennesker havde gjort ham opmærksom på, at den fisk han lige havde flået op af vandet var en rekordfisk. Bevæbnet med en stor kniv skulle han lige til at omdanne den endnu friske lange til fiskefilet’er, da nogen, der vidste noget om rekordfisk, lagde sig imellem og insisterede på, at den skulle kontrolvejes i land. I fiskehallen på havnen i Hirtshals blev fisken lagt på en af de kontrollerede vægte. Her viste vægten først 20,75 kilo, men da man ville være helt sikker på vægten, kontrolvejede man fisken på en anden vægt. Her viste vægten 20,47 kilo og så gik man videre til endnu en vægt, hvor der kom et helt 3. resultat. Efter en del vejen på forskellige vægte, blev man dog enige om, at vægten var 20,47 kilo, da hovedparten af vægtene viste dette. En noget målløs nordjysk erhvervsfisker udbrød sagte: ”Og de vægte vejer vi vores fisk på hver dag!” , men han har nok tænkt i mere økonomiske baner. På grund af det meget vejeri, opstod der selvfølgelig misforståelser. Nogle steder er rekorden oplyst til 20,75, men det er hvad der sker, når for mange bliver involveret.  Det er imidlertid historie, da den rekord for længst er slået.

En anden historie med vægtproblemer daterer sig helt tilbage til 1939 og omhandler havørredrekorden på 14,40 kilo fra Karup Å. Fisken voksede nemlig efter sin død. To gode Skive-borgere erklærede til vitterlighed, at ”vi havde den oplevelse at hjælpe Herr Købmand Chr. Plejdrup med ilandbringning af en meget stor ørred, som ved vejning, ca. en halv time efter fangsten, vejede 14,1 kilo. Fisken var en blank havørred og den blev fanget på en Hardy devon-spinner 21/4”. Redaktøren i Håndværkerforeningen i Skive meddelte: ”Da jeg hørte om Købmand Chr. Plejdrups fangst af en kæmpe-ørred, bad jeg om at måtte få den til vort køkken. Den blev vejet hos min fiskeleverandør Herr Dons ca. 8 timer efter fangsten og vejede da 14,4 kilo, hvilket var 300 gram mere end ved vejningen i Hagebro, hvilken forskel antagelig skyldes en mindre god vægt i Hagebro”. De 14,4 kilo blev den officielle vægt, hvilket støtter udsagnet, da der jo skulle betales for fisken, og restauratøren har næppe som en god jyde, villet betale for noget, han ikke fik.

Et ubesvaret spørgsmål omkring Plejdrup`s havørredrekordn er, om den overhovedet er den største, der nogensinde er fanget i Danmark, og om den i det hele taget var rekord, da den blev fanget. For i 1932 (nogle kilder nævner 1935) skulle Marinus Mortensen, kaldet Swot Marinus, have fanget en havørred på 17,5 kilo i Simested Å. Af dagbladet ”Himmerland” d. 23. september samme år fremgår det, at Marius Mortensen har fanget en havørred på 17½ pund. Dagen efter blev det i bladet rettet til 17½ kilo. Det vil sige 35 pund. Ifølge Arne Damtoft, som målte fisken, var den 142 cm lang, mens Plejdrups var 110 cm.

Marinus Mortensen`s havørred blev naturligvis bragt i spil i 1965, da man stod overfor den første rekordliste med 7 fiskearter, men biolog magister Knud Larsen ville ikke sige god for den, da den var så meget større end den på det tidspunkt eksisterende verdensrekord tilhørte Plejdrup. En vægt forøgelse på 200-300 gram kunne Knud Larsen gå med til, men 3 kilo. Det var umuligt. Knud Larsen konkluderende, at der var tale om en laks. Desværre var der hverken billeder eller skælprøver, da fangsten var sket over 30 år tidligere, så den går over i historien som myten om ”verdens måske største havørred”.

Nyt fænomen – lineklasser

Inspireret af udlandet begyndte en beskeden kreds af fiskere i slutningen af 1970érne også at interessere sig for lineklassefiskeri. Det vil sige fisk fanget på en line med en maksimeret brudstyrke. Denne inspiration kom naturligvis fra USA. I.G.F.A. er en privat fiskeorganisation med hjemsted i Florida, som registrerer lystfiskerrekorder.

Imidlertid havde Per K. Thuesen, der allerede startede i 1965 med at sejle med lystfiskere på Øresund, indført sin egen præmiering af fisk fanget på tynde liner, så indirekte har han været en slags foregangsmand i Danmark for lineklassefiskeriet. Fangede man en torsk, der vejede mere end linens brudstyrke, fik man en flot sølvnål, og fangede man en, der var det dobbelte at linens brudstyrke vankede, der en guldnål. Det var flotte sager i sterling sølv og selve nålen var tegnet af hans hustru Alison. Desværre var nålene en kostbar affære at producere, så langsomt måtte han ophøre med at uddele disse nåle, der i dag er eftertragtede samlerobjekter.

Rigtig gang i lineklassefiskeriet opstod da Jens Warner Olesen i 1977 havde konstateret, at verdensrekorden for torsk fanget på 3 kilo´s line kun lå på 7 kilo. Han besluttede, at den ville han slå. Allerede samme år fangede han en på 9,2 kilo, dog efter et megaforbrug af pirke, som blev sat til i bundbid på grund af den tynde line. Men indehaver af verdensrekorden, det blev han. Det skal lige nævnes, at der er en række forhold, der skal dokumenteres og opfyldes, inden en sådan rekord bliver godkendt. Blandt andet skal man betale gebyrer og andet, så det er ikke noget, man lige klarer ved en telefonopringning over ”dammen”. Rekorden blev i øvrigt slået i 1979 af en anden dansker; H. C. Clausen, der fangede en torsk på 12,6 kilo, også i Øresund. Rekordudvalgsmedlem, Gorm Siiger fangede i 1982 en torsk på 14,75, der ligeledes blev godkendt som verdensrekord i 4 kilos klassen. Endvidere har Brian Jensen, ligeledes fra Rekordudvalget, fået godkendt en sølvkarusse på 3,950 kilo som verdensrekord under I.G.F.A.

Ved nedsættelsen af det danske rekordudvalg besluttede man derfor også, som i andre lande, at registrere lineklasserekorder under de enkelte arter. Det er sådan, at foruden den danske rekord (”All Tackle” – fanget uanset linetykkelse) er der for de fleste arter tillige registeret rekorder i forskellige lineklasser, og der er en del ledige rekorder. Udviklingen har stadig fart på, og i 2006 besluttede Rekordudvalget at registrere fiskearter fanget på traditionelt fluegrej. Hvor det tidligere kun var laksefisk, man fiskede efter med flue, begyndte man også at fiske andre fiskearter på flue. Bl.a. fluefiskeri efter gedder var kommet meget i vælten. Fiskerekorder er mange ting.

Gamle rekorder faldt!

I 1992 blev der endelig taget skridt til at danne et uvildigt officielt rekordudvalg. 2 repræsentanter fra henholdsvis Danmarks Sportfiskerforbund og Dansk Havfisker Forbund samt selvfølgelig ”Cim” udgjorde i starten udvalget. Efterfølgende har man suppleret udvalget med frivillige personer med indsigt og interesse indenfor for lystfiskeri, således at udvalget i 2008 udgøres af en uvildig kompetent skare på 9 personer. Udvalgets arbejde har ikke alene resulteret i godkendelser af masser af nye rekorder, men også i en gennemgang af tidligere tiders registrerede rekorder. Det har blandt andet medført, at der er slettet 4 rekorder. Enten fordi dokumentationen ikke har været i orden, eller fordi der er tale om åbenlyse fejl. Pighajen på 10,4 kilo, der i 1970 blev fanget af Orla Mortensen, er blevet slettet, fordi den blev fanget fra de svenske Varberg både, og derfor ikke kan godkendes, da udgangshavnen var svensk. Gedden på 22 kilo fra begyndelsen af 1950érne, fanget i en mose under Tranekær Gods, er slettet, da et foto klart dokumenterer, at der må være sket en åbenlys fejl. Der må være tale om 22 pund, ellers er manden, der fangede den, meget stor. Det er måske lidt ærgerligt, at man først opdager det senere, for i midten af 60érne blev der i Præstø Fjord fanget en gedde på 17,5 kilo. Den kunne måske have været rekord i en del år, hvis ikke der var sket en fejlregistrering.

En Gedde der måske kunne have været dansk rekord, hvis ikke man fejlagtigt havde registreret 22 pund som 22 kilo.

Aborren der i 1967 blev fanget i Tange Sø, og efter sigende skulle veje 3,480 kilo, er ligeledes blevet slettet. Der foreligger ingen fotodokumentation, og lokaliteten taget i betragtning, er der snarere tale om en sandart. Sidst men ikke mindst er makrellen på 2,675 kilo fanget fra molen i Helsingør blevet slettet. Størrelsen taget i betragtning, og den manglende billeddokumentation tyder på, at der er tale om en misforståelse. Det skal dog bemærkes, at man i tilfældene med aborren og makrellen forgæves har forsøgt at kontakte de pågældende for at få yderligere dokumentation, men det er ikke lykkedes. De 4 arter blev derfor fritstillet, men allerede nu er der registreret og godkendt flotte nye eksemplarer af arterne.

Epilog

Fiskerekorder er en spændende ting. For bag hver rekord gemmer der sig en historie. Tidens teknologiske udvikling gør, at det er nemmere at få rekorder synliggjort og registreret, og samtidig huskes tidligere rekorder bedre. Fiskehistorier har det jo med at blive bedre og bedre for hver gang de fortælles, hvilket jeg til fulde har erfaret i forbindelse med min research til denne artikel.